Se indlæg
Muks » Følelser » Forhold
 Udskriv debat
Kærestes bedste veninde?
@@_eRbsaY
Min kæreste har for nylig fortalt mig, at han er forelsket i sin bedste veninde og har været det længe. Det var hårdt for mig at høre, fordi jeg flere gange har spurgt ind til det og han har benægtet det. Jeg føler mig derfor løjet for.
Jeg har selv været jaloux i lang tid, inden han fortalte det. Han har været over hos hende og overnatte flere gange (på sofaen - hun bor i en anden by, hvor det kan være svært at komme hjem om aftenen med offentlig transport, deraf overnatningen), før jeg ikke kendte til hans følelser. Der er dog ikke sket noget imellem dem - jeg fik lov til at se deres beskeder, og der var i hvert fald ingen antydning af det eller noget andet romantisk. Det føles dog stadig ikke fedt at vide, at han har overnattet hos hende med de følelser, uden jeg vidste noget om det.
Han har også givet hende penge, fordi hun er ret presset økonomisk. Det har han aldrig gjort overfor andre, så længe vi har været sammen. Han gav hende sågar 500kr i fødselsdagsgave, hvilket jeg kun fandt ud af, fordi jeg tilfældigvis så transaktionen på hans netbank en dag. Han havde ikke fortalt mig det selv. Det gjorde selvfølgelig også ondt, fordi jeg i forvejen var jaloux. Det er tit cirka det, vi giver hinanden gaver for. Så der har været meget af, at han syntes, jeg var uberettiget jaloux, hvilket blot gør det endnu mere nederen at få bekræftet, at der faktisk lå mere i hans venskab til hende end blot platoniske følelser og velgørenhed.

Han er overbevist om, at hun ikke har følelser for ham, men han har ikke spurgt hende og jeg kan ikke få ham til at forklare hvorfor - han siger, at "det er bare sådan, hun er". Jeg er selvfølgelig skeptisk. De har kontakt flere gange om dagen over sms og chat. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hun nok også har nogle følelser for ham, så meget som hun skriver med ham, men i princippet aner jeg det ikke. Hun er vidst også ret ensom, så måske er det bare det.

Jeg skriver den her debat, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal håndtere deres venskab fremadrettet. Han er overbevist om, at han sagtens kan håndtere det, og at det ikke vil udvikle sig, fordi det er mig, han vil være sammen med. Det er selvfølgelig rart at høre, men utroskab er jo næppe en planlagt ting, så samtidig føles det lidt som tomme løfter. Yderligere havde han jo holdt forelskelsen fra mig så længe og benægtet det, at min tillid til ham er blevet svækket.
Min jalousi er blevet forstærket nu. Jeg kan ikke lide, at de skriver så meget sammen, og at jeg tit ikke ved om hvad. Jeg kan ikke lide, at han går rundt og har sommerfugle i maven over hende, når det er mig, han er sammen med. Jeg kan slet ikke lide tanken om, at han skal besøge hende, og slet ikke at han skulle overnatte der. Men samtidig ved jeg også, at det bliver svært at sætte så mange grænser, for det er en af de eneste venner, han har.
Det ville ikke være sundt for vores forhold, hvis han totalt skulle cutte kontakten til hende pga. mig. Han vil føle sig kontrolleret, og jeg føle mig som hans mor, der siger, hvad han må og ikke må. Samtidig har jeg behov for åbenhed og grænser. Men hvornår er min jalousi berettiget og uberettiget? Hvor mange grænser må man sætte? Jeg skal jo også have lov til at have det godt i vores forhold. Hvis jeg ikke kan lide, han overnatter hos hende, må han jo respektere det. Men jeg skal vel også respektere hans ret til have venskaber. Og samtidig er det jo ikke bare et almindeligt venskab, for han har jo følelser for hende.

Muks, jeg er fucking forvirret. Hvad gør man? Er det helt fucked up at lade sin kæreste være venner med hende, han har følelser for? I princippet kan han jo ikke gøre for sin følelser. Og hvordan finder jeg ud af, hvad der er sunde grænser eller ej? Hvad ville I gøre?
 
Mickel
Der er ikke noget galt med at det er grænseoverskridende for dig, og jeg kan godt forstå det ikke er fedt, men omvendt er der ikke nogen nem løsning - du kan sige fra, og det kommer til at ødelægge jeres forhold - eller du kan arbejde med det.

Jeg har lige som din kæreste følelser for en anden. Det har altid været nemt for mig at have følelser for flere, om end de fleste tilfælde er forbipasserende. Men det er hverken min kæreste eller pågældende ven, så jeg har valgt at acceptere at det ikke kommer til at ændre sig.

Jeg har aldrig benægtet det overfor min kæreste, og jeg har måske endda været lidt for åben om at jeg også har følelser for andre.

Jeg ville nogle gange havde ønsket, jeg bare kunne holde min kæft. Det havde gjort mindre ondt på hende i det lange løb, med mindre hun som dig var blevet ved med at presse på.

Tidligere gik det hende meget på. Hun kunne slet ikke forstå tanken om at have flere i tankerne, og hun var bange for at jeg ville forlade hende på grund af det. Hvad situationen er nu, det ved jeg ærlig talt ikke, men det er ikke noget vi snakker om længere.

Jeg har dog et håb og en fornemmelse af at hun efter 5 års forhold, igennem godt og ondt, kan se, at jeg ikke går nogen vegne. Der er intet der forhindrer mig i at skride, men jeg kunne simpelthen ikke finde på at forlade hende bare fordi jeg havde følelser for andre.

Det skulle være hvis vores forhold ikke fungerede mere - ikke for hvad der kunne være med en anden.

Hun kunne have bedt mig holde mig fra min ven. Det har hun aldrig, og det er også godt, for det ville jeg aldrig finde mig i. Både min kæreste og min ven er vigtige for mig, og om end jeg prioriterer min kæreste i det daglige (hvilket man om ikke andet bør forvente), så har jeg ingen intention om at vælge mellem dem. Det ville gælde dem begge, og det ville være dem der tog valget, ikke mig.

Jeg ved ikke om min ven har følelser for mig, men det er sgu også lige meget. Selv hvis hun havde, og selv hvis hun en dag kom og fortalte mig det, så ville jeg ikke (om end sådan et valg altid vil være fristende) afbryde mit forhold med min kæreste for det.

Igen, jeg skulle være decideret utilfreds i mit forhold til en grad hvor jeg burde have droppet hende alligevel.

Dels ville det være svinsk sådan bare at hoppe videre. Dels er det ikke det værd: Sådan kan man jo blive ved -- man skifter til en ny kæreste, der får hjertet til at hamre lidt mere, og når det så bliver kedeligt, så skifter man videre til den næste fantastiske person man møder. Hvis man har behov for jævnligt at skifte videre, uden anden grund, så er man også dømt til at være for evigt ensom i sin kærestes selskab.

Min lidt langt beskrevne pointe må være at jeg ikke ved hvordan din kæreste tænker, om end jeg tror han har det ala samme måde, hvis I har været sammen længe, men her har du en uddybende forklaring for hvorfor jeg ikke synes mine følelser er et problem. :)
 
Lorem ipsuM
Øj, hvor ville det tærre på mig at være i sådan et forhold. Det ville være for meget stress for mig, så jeg ville nok bede om at min kæreste stoppede kontakten.
Det synes jeg ikke er mor-agtigt eller kontrollerende. Det ville være at mærke mine egne grænser og begrænsninger.
Men det er hvordan jeg personligt ville have det.
Jeg tror ikke, at man kan give dig noget andet råd end at mærke efter hvordan DU har det og respektere, hvordan du har det. Det er det der betyder noget. Ikke andres holdninger.
 
Lorem ipsuM
Og nej, jeg synes ikke at det er fucked up at have tillid til sin kæreste. Det er meget nobelt.
Men HVIS du ikke har, så synes jeg heller ikke at du skal lade som om... For det er meget forståeligt og lyder meget slidsomt.
 
Mickel
Jeg tilsluttee mig #3 - vær ærlig over for dig selv. Ligesom han er ærlig over for sig selv nu og ikke lader som om følelserne ikke er der eller bare går væk med et knips :)

Men det sagt, man kan altså arbejde med meget. Min tendens til jalousi har ændret sig meget igennem tiden, og jeg kender flere der har det på samme måde
 
Sommerfuglen Sonny
Selvom jeg er polyamorøs og generelt har en anden indgangsvinkel til forhold og forelskelse end mange andre, ville jeg føle mig meget ked af det, hvis min kæreste havde løjet om den slags. Ikke at de var forelskede eller at det var i deres ven/inde, men jeg ville se det som et tillidsbrud, sådan som dilemmaet er sat op.

Med det sagt kan man godt arbejde med, at ens tillid er blevet brudt. Men det kræver at man åbent siger ''Jeg bliver ked af det og utryg'', og at den anden part tager det seriøst og prøver at forstå hvorfor.
Hvilket er meget let at sige, men meget sværere at gøre. Men kærlighed er svært. Det er hårdt, og det kræver tid, tålmodig og kommunikation.

Om du skal sætte grænser eller hvilke grænser du skal sætte, kommer an på dig. Men mit bedste råd er at snakke om din usikkerhed (med ham), indtil han forstår hvad det er der påvirker dig. Og så forhåbentligt finde en løsning sammen derfra.
 
Riiwn
Jeg kan godt forstår din splittelse, for selvfølgelig har han ret til at have en ven (særligt hvis han har et lille socialt netværk), og hans følelser er jo heller ikke nogen han aktivt har valgt at få.

Men det samme gælder jo også dine følelser. Såvel som han ikke bare kan slukke for sin forelskelse, kan du ikke bare slukke for jalousien. Og jeg synes bestemt du er berettiget til at føle som du gør (følelser er ærlige og altid ens egne - de skal ikke retfærdiggøres. De kan forklares, og rationaliseres mht hvilke handlinger man træffer på baggrund af dem, men følelser er følelser, og du er bestemt i din ret til at have dem).

Du er altid i din ret til at fortælle ham hvordan du har det med det. At du synes han overtræder din grænse ved at overnatte hos hende. Så er det op til ham om han vil respektere det. Men hvis det er dig han vil være sammen med, og han virkelig mener det af hjertet, så må han jo også pålægges det ansvar at finde en løsning på hans situation. Og det mener jeg godt du kan kræve af ham. Selvfølgelig kan han ikke bare slukke for det, men han holder en gnist i live ved at komme så tæt på hende, og her har du legitim grund til at føle dig jaloux, synes jeg.
Hvorvidt det er klogt af ham at give hende penge gaver kommer i høj grad an på hans egen økonomiske situation. Hvis han har råd til det, sker der ingen skade ved det. Men hvis han selv sætter sin egen økonomi på spil, eller må skrue gevaldigt ned for forbruget sidst på måneden på baggrund af gaverne, så er han ude i noget rod. Særlig fordi pengegaver på baggrund af at afhjælpe en andens dårlige økonomi (og ikke bare en fødselsdagsgave eller andet med en reel anledning) kan potentielt blive en spiral uden ende, for det hjælper ikke hende med at blive mere økonomisk bevidst - tværtimod faktisk. Nu vil det også være en rigtig stor mundfuld at antage (så tag det med et gran salt), men det kan også udvikle sig til potentiel misbrug fra hendes side, hvis hun er bekendt med hans følelser for hende, og hun ingen for ham.

Selvfølgelig skal du sætte grænser, når du føler dine er blevet brudt. Jeg kan godt forstå dilemmaet, for det er en hårfin grænse ikke at ende som den bestemme kæreste der ligger forbud mod venskaber. Men hvis det gør dig utryg, så sætter du grænsen ved først og fremmest at give udtryk for den utryghed. Der er intet galt i at sige hvordan man føler, det betyder ikke du forlanger at diktere hans adfærd, bare hvordan du har det med det.
Hvis hans sociale netværk er skrøbeligt, gør det selvfølgelig dét værre at forlange han skulle vælge en ven fra. Men her kan du måske trække på dit eget netværk, og hjælpe ham med at øge sit eget så det ikke er så skrøbeligt. Forelskelse er jo også en mental tilstand som ofte forstærkes når man taler med den det drejer sig om, men kan du hjælpe ham med at få et nyt fokus skift, kan han måske også selv arbejde sig ud af forelskelsen (hvis det altså er det han vil - det kan du legitimt spørge ham om. Vil han gerne ud af forelskelsen?). Start til nogen sociale aktiviteter sammen, det styrker også jeres relation som kærester. Tag på flere 'dates', uafhængig af hvordan I definere det ord. Biografen, spise, tag på museum mv, og lav flere ting sammen, kun jer to. Mind ham om hvorfor han også en gang blev forelsket i dig.

Hvis det var mig der stod i din situation, ville jeg først og fremmest ligge kortene klart på bordet (find en stund hvor I har tid til en ordenlig snak, uden forstyrrelser). Du kan ikke tvinge ham til at indrømme mere end han vil, men du kan i hvert fald fortælle hvad du selv føler.
Dernæst ville jeg forlange én eller anden form for plan. Det dur ikke at I begge går og roder med følelser i øst og vest, men slet ikke taler samme sprog eller bevæger jer hen mod et fælles mål. Baseret på egne følelser, er det legitimt at forlange mere gennemsigtighed. Man må gerne have lidt hemmeligheder i et sundt parforhold, men det kan ikke fungere i længden hvis man ikke føler man kan stole på hinanden. Hvis han nægter at stoppe med at skrive med hende, må han være gennemsigtig med hvornår og om hvad de taler om. Men ikke som en slags overvågning, men fordi det giver tryghed for dig at vide, at de ikke flirter. Og den respekt og tillid er altså vigtig i et parforhold. Det er klart, at det at forlange indsigt i en privat samtale selvfølgelig også clasher med tillidsforholdet, så det er jo spørgsmål om kompromis, og hvordan du kan sætte dine grænser uden at overtræde hans.
Hvis jeres forhold skal fungere, er han unægtelig nød til at tage ansvar for den situation han er i. Både af hensyn til dig, men sådan set også af hensyn til sig selv. Nok kan han ikke slukke for en forelskelse, man han kan gøre aktive tiltag for at reducere den, og potentielt glemme den (ikke nødvendigvis undertrykke den, men erkende at følelser nogen gange også bare er følelser - man behøver ikke altid at handle på dem). I kan som kærester også gøre mere for at styrke jeres relation, ved som nævnt at lave flere ting sammen. Eller lave ting sammen med andre mennesker, så han ikke afhængig af hendes kontakt på samme måde (hendes ensomhed kan I dog ikke tage noget ansvar for, så hendes behov er nok hvor det plejer. Ellers kan I jo overveje at opfordre hende til det samme).
 
Lorem ipsuM
#6 word. Det lyder så vigtigt med en plan og løsning!!
 
Charioteer
Jeg synes ikke, det er ædelt at vedblive af respekt. Det vil altid hænge i luften og have den omvendte effekt. Det ville være bedst for alle, hvis I gik fra hinanden og hver især fandt jeres eneste ene.

Han skal slet ikke sende penge eller overnatte hos piger, han har følelser for. Den eneste grænse, du skal sætte i jeres parforhold er, at du skal smide ham ud. Du vil aldrig vide, hvor du har ham og altid have en følelse af jalousi og usikkerhed.

Drop ham. Respektér dig selv. Find én, der kun har øje for dig.
 
Lorem ipsuM
#8 ej, der er altså noget der hedder tillid og tilgivelse.
Man kan aldrig VIDE hvor man har nogen, men man kan have tillid og tiltro til dem.
Der er altid mulighed for at der opstår følelser for andre, men så længe han vælger at blive og vælger ikke at handle imod det parforhold han er i - og så længe tilliden er der, så kan man godt lægge det bag sig uden at der for evigt skal herske jalousi og usikkerhed.
Det er sket før.
Og du kan altså ikke bare fortælle folk, hvordan de føler og kommer til at føle i al fremtid.
 
@@_eRbsaY
#8
Jeg er overhovedet ikke enig. Den her slags dilemmaer opstår i alle længerevarende parforhold. Jeg gider ikke den der brug-og-smid-væk mentalitet, hvor man skal gå fra hinanden, så snart der er modstand. Jeg vil arbejde igennem det, og jeg tror faktisk, det kan styrke vores forhold og os som personer at komme igennem dette. Så tak fordi du ville læse mit indlæg og byde ind, men det kommer ikke til at ske, at jeg går fra ham, så længe vi kan snakke om hans veninde på en sund måde.

Til alle andre:
Tak for jeres fine indlæg. Det har helt klart givet stof til eftertanke. Særligt Riiwns indlæg har været brugbart. Vi har i aften snakket sammen og aftalt at fortsat være åbne overfor hinanden imens jeg selvfølgelig respekterer, at jeg ikke skal have alt udleveret om deres venskab. Jeg havde håbet, måske naivt, at nogen kunne komme med en endegyldig løsning, der fixede alting. Realiteten er jo istedet, at vi må evaluerer løbende og finde ud af, hvad der fungerer, og balancere tilliden med jalousien. Så det er hvad vi har aftalt fremadrettet.
 
Lorem ipsuM
#11 du skriver det som en endegyldig sandhed:

"Det ville være bedst for alle, hvis I gik fra hinanden"

"Du vil aldrig vide, hvor du har ham og altid have en følelse af jalousi og usikkerhed."

Det synes jeg er lige kradsbørstigt nok når man udtaler sig om andres parforhold.
 
Charioteer
#11 > Jeg har blot givet min udlægning, som der bliver bedt om. Ingen grund til at diskutere det videre.
 
Lorem ipsuM
#12 jeg synes godt det giver mening at diskutere, hvordan man diskuterer andres forhold.
 
Riiwn
Hvis man er villig til at smide et forhold i skraldespanden på baggrund af følelser ingen aktivt har valgt at få, så tror jeg heller ikke selv man har særlig dybe følelser i forholdet.

Det er lidt en "køb-og-smid-ud" tilgang til forhold synes jeg. Jeg tænker det ikke rigtig er holdbart i den lange bane, når man hellere vil smide et forhold på gulvet fordi man ikke magter følelseskompleksiteten ved at prøve at finde en løsning. Det lærer man dybest set ingen ting af, og så bliver det bare et spørgsmål om tid før man smider et nyt forhold ud, fordi tingene blev for svære at magte.
 
Spring til debat:
Seneste forumsvar
Debat Nyeste
Gingers psykologi liderlighed
Krop og sex
Lorem ipsuM
19:48:40
Hvordan har i det med jeres...
Fri Snak
t
17:38:05
Din husleje
Fri Snak
Havremælk
16:35:08
Bedste film i 2019?
Film og TV
nej
12:14:02
Hvilken Youtube video kan A...
Computer og Internet
z
16:58:56
Muks' Now Playing Machine!
Musik
z
16:54:42
Fremskridt
Debat om Muks
necrophcodr
23:03:34
Hvad er jeres billede af de...
Fri Snak
burq
01:15:57
Newtons tredje lov i rummet
Filosofi, religion og videnskab
Styrmand K...
18:26:32
"Æbler eller pærer?"
Chat
faithandmagic
16:47:23
citat fra den sang du høre...
Musik
t
20:37:54
Hvorfor Muks?
Debat om Muks
Styrmand K...
19:55:32
Abstrakt talkrig
Chat
Lorem ipsuM
23:17:53
Hvor mange kender du der he...
Chat
XXX
19:12:38
Kærestes bedste veninde?
Forhold
Riiwn
10:23:26