Se indlæg
Muks » Medier » Egen Litteratur
 Udskriv debat
Idiot
Callary
Jeg havde svært ved at sove, og syntes jeg skulle bruge min tid fornuftigt, så jeg fik skrevet noget som jeg ikke helt ved hvad jeg skal gøre med... andet end at dele det her selvfølgelig... så det er hvad i får


Idiot


Uret bimler, klokken er 7, snorlige som altid.

Jeg vader med tunge skridt ud mod badeværelset og vælger at drukne stemmerne på den anden side med et iskoldt bad… jeg har altid kunne lide at være våd… jeg hader at være nøgen.
Tænk sig hvis man bare kunne være våd og kold og pakket ind, så alt det man ikke vil være var gemt væk?


Det banker på døren, og jeg bestemmer mig for at åbne, der står han, han griner af mig... fucking idiot.

Fjernsynet kører i baggrunden, de snakker om krig og død, om rettighederne mellem kønnene. Der er en reporter der står i et fint jakkesæt, han ved hvad han snakker om… fucking idiot-reporter.

Katten har lige fået mad, han ignorere alt omkring sig, dybt fokuseret på at få føde læsset ind… han æder som om der ikke er en dag i morgen… det er der, med eller uden ham. Han frariver sig, kigger på mig og miaver af mig… fucking idiot-kat.

Bussen er tre minutter forsinket og jeg er otte minutter for tidligt ude af døren, det er koldt, luften er tynd og hvert eneste åndedræt er som at indhalere glasstykker. Den hjemløse bums ved siden af mig hoster så posen med tomme flasker rasler om kap med tænderne, han tager en tår af sin daggamle elefantbajer, aser den gyldne dåse ned i Rema-nettet og spørger mig om ild til hans Blå Skjold… fucking idiot-bums.

Lægen mener at det gik nemt, ren rutine virkelig, han siger at der ikke er noget at komme efter, at jeg er i fuldstændig fysisk topform, at der ikke er nogen grund til at gøre noget. Han skriver i sine journaler alt det vi har snakket om… alt det jeg ikke er enig i. Jeg stoler på systemet, stoler på hvordan verden er bygget op og hvordan den endegyldigt vil falde sammen igen. Jeg stoler på systemet, på mit eget system… jeg stoler… lige indtil jeg ikke gør mere… fucking idiot-læge.



Uret bimler, klokken er 7, snorlige som altid.

Jeg vader med tunge skridt ud mod badeværelset og vælger at drukne stemmerne på den anden side med et iskoldt bad… jeg har altid kunne lide at være våd… jeg hader at være nøgen.
Tænk sig hvis man bare kunne være våd og kold og pakket ind, så alt det man ikke vil være var gemt væk?


Jeg sender en SMS afsted, uden navn eller lokation, til en eller anden idiot der har fået mit nummer. Et af de vilde dyr ude i betonjunglen, stimlet sammen under neonlys for varme, hvor idioterne mødes, kysser hinanden, rør ved hinanden, begramser hinanden indtil et nej, sagt et par gange for meget, dør hen sammen med nattens muml og magi, hvor en ny dag vover.

Jeg vader lidt i mørket, lidt fortabt, lidt beruset. Idioterne er færdige for denne gang. De er taget hjem for at kysse og røre og begramse og ligge døve øre til det definitive ”nej” der venter dem… de stopper, men kun fordi det skal se ordentligt ud uden på facaden.

Der er rimelig langt ned herfra, i hvert fald seks meter, det gør ikke noget dog, man skal nok lande blødt, der er et par idioter der råber et eller andet.

Fuck, hvor ville jeg gerne være en idiot.



Tænk sig hvis man faktisk kan være våd og kold og pakket ind, så alt det man ikke vil være er gemt væk
Redigeret af Callary d. 15-11-2021 03:59
 
Spring til debat:
Seneste forumsvar
Debat Nyeste
Post dit skrivebord!
Computer og Internet
Ham-I-Ve...
20:24:37
Kan muks spotte den næste ...
Krop og sex
N
15:53:04
Muks' Now Playing Machine!
Musik
ua
20:42:58
Ungdomsforum
Krop og sex
Baka
17:25:38
Gaming på linux
Computer og Internet
Ham-I-Ve...
12:44:27
citat fra den sang du høre...
Musik
ua
00:33:27
Har du micropenis?
Krop og sex
Opidy
17:46:37
lave stort i naturen
Fri Snak
skrubtus
10:19:54
Din musiker/band of the month
Musik
t
23:53:45
JULEFILM
Film og TV
Smith
14:55:01
Idiot
Egen Litteratur
Callary
03:59:00
Celebrity-crush
Forhold
boat
17:41:07
Fortæl hvilken film du så...
Film og TV
boat
10:54:34
Album covers
Musik
boat
13:37:46
16 Personalities test
Fri Snak
boat
12:28:49