Se indlæg
Muks » Følelser » Forhold
 Udskriv debat
Knust hjerte
Capr
For halvanden måneds tid siden valgte ham jeg elsker at slå op med mig. Og jeg har ingen idé om hvordan jeg kommer over det. Jeg bliver ved med at dvæle i det; hvad gjorde jeg galt, kunne jeg have gjort noget anderledes, osv.
Har I nogle råd ift at blive dumpet? Hvad fanden gør man af sig selv bagefter? Jeg har hørt den der med at holde sig igang - find interesser, træn, gå ture, lalala... men det hjælper ikke. Han er stadig det eneste jeg kan tænke på.
 
z
Vi havde en eskapade på bloggen for en tid siden hvor folk bød ind. Knuste hjerter er der ret mange af, her...

Mit eget bud var at tilbringe tid med mennesker du holder af og lave nogen nice ting sammen.
 
http://niclasjensen.dk/
Riiwn
Vil han slet ikke snakke? Ikke engang for at få lidt afklaring og afslutning på det hele?

Jeg har det også selv enormt svært med uafklarede sager, med folk der nægter at snakke. Men det er svært at gøre noget ved, man kan jo ikke tvinge dem.
Nu er det godt nok lang tid siden jeg er blevet dumpet, eller har dumpet nogen, men for mig hjælper det nogen gange at visualisere en situation med vedkommende, hvor man får sagt det man ville, og får afklaring. Det hjælper rigtig meget at skrive det ned, også selvom det ikke sendes til nogen.
Hvis du føler afmagt og vrede, så find en måde at tilgive ham på. Tilgivelse betyder ikke man godkender det der skete, kun at man acceptere at det skete, og han er hvem han er, og han er det af en grund.

Men tid heler alle sår. Tiden går langsom når man er i sorg. Du skal nok komme over ham med tiden, og det skal nok blive lettere at distrahere dig selv med andre ting. Måske føles det ikke som om det hjælper nu, men så længe du bliver ved, skal det nok virke i sidste ende.

Kom ud af døren og snak med folk. Snak med venner, lav noget sammen, tag til fester, hyg dig med familien. Undgå noget der er for stillesiddende, som læsning, maleri/tegne eller noget andet, hvor dine tanker kan vandre. Vær sammen med mennesker så du skal tale og lytte.
 
foamy
Hey, det er jeg super ked af at høre. Jeg har selv lige været der, og det er forfærdeligt. Not gonna lie, det kommer til at være svært, og der er ikke noget easy fix. Til gengæld kommer du til at lære en masse om dig selv nu, på godt og ondt. I starten er der ikke så meget at gøre. Man tænker på vedkommende konstant, er ked af det konstant, har lyst til at skrive til dem konstant. Det hjælper ikke så meget at holde sig igang. Tværtimod var det ulideligt for mig at træne/gå ture/dyrke motion, fordi det betød, at jeg pludselig var alene med mine tanker. Men giv det tid. Brug familie og venner, endda fremmede. Få snakket om det, og få snakket om det mange gange, indtil du er træt af det. På et tidspunkt opstår der et naturligt behov for at fordybe sig i andre ting - jeg begyndte f.eks. at spille guitar et par måneder efter mit break-up, og fandt ud af, at jeg slet ikke tænkte på min ekskæreste, når jeg spillede. Det var fantastisk. På den måde lærer man sig selv at kende, og det er i det mindste rart nok. Lige nu er vedkommende jo ikke til at få ud ad hovedet, men når du finder noget, der kan distrahere dig, så hold fast i det. Jo mindre du tænker på ham, jo bedre.

Vigtigst af alt, pas på dig selv. Mærk efter. Der er ikke noget, der er forkert lige nu, hvis bare det hjælper dig. Spis junk, hvis du har brug for det. Eller gå i byen. Rebounds kan også være gode nok, hvis det føles rigtigt for dig. By the way, hvis du er lige som mig, så har du garanteret googlet dig frem til en masse guides om hvordan man kommer igennem et break-up. De fleste af dem er bullshit, men denne guide har faktisk hjulpet mig enormt meget: http://breakuprecoveryguide.com/ Jeg tror, det var et turning point i min sorg-process da jeg fandt den. Jeg håber, at den kan hjælpe dig lidt. Og hvis du har brug for at snakke, så kan du altid sende mig en PM.
 
Lorem ipsuM
Der gik tre måneder hvor jeg identificerede mig med mit knuste hjerte, så ondt gjorde det og så meget tænkte jeg på ham. Hele mit liv handlede om at være hans ekskæreste. Så gik der yderligere fire-fem måneder før jeg besluttede at give slip på ham og sige til mig selv, at vi ikke finder sammen igen. Er lige vågnet og inden jeg så den her debat tog jeg mig selv i stadigt at være super bitter og stadigt at ville have ham tilbage.
Men det sker sjældnere nu, øver mig i ikke at tænke sådan og når jeg gør afviser jeg tanken med det samme. Dengang vi var kærester handlede HELE mit liv og ALLE mine tanker om ham, så det er klart at det har taget så lang tid at lære, at tænke nye tanker.

Mit råd er at du ikke skal banke dig selv i hovedet over at du ikke er kommet videre og at du stadigt tænker på ham. Faktisk skal du være glad for det, for det betyder at det var ægte og det bekræfter dig i at kærligheden findes og at du derfor kan finde den igen.
Det gør så fucking ondt, men prøv at find ind til det bittersøde og se det som en hyldest til hele jeres kærlighed og forelskelse, at du har det så svært nu.

Udover det, så hjalp det mig meget at tænke på, at jeg kunne lære noget af processen. Jeg ved ikke om jeres forhold var velfungerende eller om du var en god kæreste/god til at være menneske imens du har en kæreste, men hvis ikke, så brug alle de forbandede tanker du tænker til noget konstruktivt. Øv dig i at blive bedre.

Da jeg var træt af terapi og alt det tænkeri, indledte jeg i tre måneders dødsdruk og blev rigtig glad for det og god til det. Det hjalp at min bedste veninde også har det svært så jeg havde en partner i det hele og det hjalp at dyrke det venskab. Pludseligt kan jeg se alle mulighederne i ikke at have en kæreste, pludseligt gider JEG faktisk ikke rigtigt at have en kæreste.
For det er rart uden og "kæreste" er ikke længere et synonym for Sebastian, men et eller andet ukendt der ligger og venter ude i fremtiden, som ikke må rykke alt for tæt på endnu.
Jeg ville aldrig være nået hertil uden det brud. Jeg har lært så meget og blevet til en person jeg gerne vil være. Så det hele var en god ting, på trods af bitterheden.

Så er der alle mændene. Hvis der er nok af dem og kort tid imellem dem er de gode til, hvis man skal lære slet ikke at føle noget for dem.

Og så er der alle fuck ups'ne. Alle de fulde sms'er og telefonopkald kl. 5 om morgenen. Dem må man bare lære at tilgive sig selv for og grine af.
Jeg har skubbet ham langt væk på den måde, velvidende at det ville skubbe ham langt væk, men med en tillid til skæbnen om, at hvis det skete, så var det meningen og så vil der komme noget nyt i stedet.
Det har givet mig en undskyldning for at blive ved at fucke op, men det er jo alt sammen lige gyldigt i sidste ende alligevel. Jeg kender ham ikke mere, vi finder aldrig sammen igen, der kommer noget nyt og DET NYTTER IKKE AT BANKE SIG SELV I HOVEDET OVER AT VÆRE KED AF DET OG HAVE SVÆRT VED AT GIVE SLIP.

Hold dig selv igang, men husk mest af alt at være god ved dig selv! <3
Og så kan du købe et skateboard, det er fucking sejt. (Og det er faktisk noget andet jeg har lært. Vær de mænd du savner i dit liv. Hvis nu din ekskæreste var mega sej og du snyltede på det, så ej det. Være ham lidt. Gør alle hans seje ting selv. Du behøver ikke ham. Og vær alle de andre seje mænd, du beundrer. Jeg har en ting for skatere fx. Så nu skater jeg selv. Jeg behøver ikke dem. Jeg kan det hele selv)
 
Capr
Mange tak for alle de gode råd, I er bare mega nice <3
 
Spring til debat:
Seneste forumsvar
Debat Nyeste
Muks' Now Playing Machine!
Musik
z
12:45:18
citat fra den sang du høre...
Musik
Ba_a
03:38:17
besørge i det fri
Fri Snak
z
14:39:13
Den store Corona-tråd
Nyheder, politik og uddannelse
burq
04:46:29
Valg i 2020 - USA
Nyheder, politik og uddannelse
Lorem ipsuM
13:11:46
Hvilken fiktiv verden vil d...
Fri Snak
XXX
01:14:29
Jackbox på fredag
Computer og Internet
foamy
11:14:43
Skuespiller(inde) of the month
Film og TV
boat
21:17:14
Din musiker/band of the month
Musik
t
22:28:00
Øl i aften?
Fri Snak
Charioteer
18:54:32
Den fedeste musik video
Musik
t
00:35:56
Kan vi opfinde os ud af vor...
Filosofi, religion og videnskab
Ham-I-Ve...
19:38:59
Hvilken Youtube video kan A...
Computer og Internet
z
14:48:50
Et open source skattesystem
Nyheder, politik og uddannelse
necrophcodr
00:13:23
Hjælp til skilsmisseskøde?
Fri Snak
Styrmand K...
23:10:31