Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Seneste forumsvar

Debat Nyeste
Dagens yndlingssang
Musik
d
22:04:18
Serier
Film og TV
necroph codr
21:56:40
Hvilket styresystem bruger du?
Computer og Internet
Beartat o
15:20:13
Throwback/nosta lgi musik
Musik
boat
22:09:59
Hvilken sang har du på hjernen lige nu?
Musik
boat
15:21:20
citat fra den sang du hører lige NU
Musik
boat
12:17:11
Muks' Now Playing Machine!
Musik
boat
23:43:45
Post dit skrivebord!
Computer og Internet
d
21:16:45
Hvorfor er Linux bedre end Windows v1
Computer og Internet
boat
19:15:06
Yndlings replikker
Film og TV
Ham-I-V ed-Nok
18:04:59
Din næste koncert.
Musik
boat
16:54:56
Hvad spillede du sidst.? :)
Computer og Internet
Beartat o
11:41:54
Dine ynglings youtube'er! ?
Computer og Internet
d
09:54:23
Hvad nørder du for tiden?
Fri Snak
Ham-I-V ed-Nok
19:27:39
Alternative navne
Fællesbloggen
Mickel
20:41:56
Chat emne Nyeste
Talkrig
Chat
boat
00:01:37
Kom ud med det!!!
Chat
Sump
22:02:41
Tænk En Tanke..
Chat
boat
15:25:34
Hvor mange kender du der hedder.. ?
Chat
boat
14:52:19
(Tal-)Krigsdoms tolen
Chat
Latios
22:39:51

Se indlæg

Muks » Følelser » Krop og sex
 Udskriv debat
Kropspositivisme = undskyldning for at være fed?
Oik
Nu er der blevet snakket om Thin privilage og Tykke Ida, så er det oplagt at snakke om den her nye trend, der er kropspositivisme, eller "body acceptance".
Et koncept jeg personligt er meget begejstret for, som et oprør mod 'kravet' om at man kun kan se lækker ud hvis man er tynd som et siv, har perfekt hud og den helt rigtige størrelse bryster. Og som mænd, mangel på sidst nævnte.

Særligt kvinder er kan være rigtig slemme til at gå alt for meget op i udseende, og banker sig selv i hovedet for at se "forkert ud". Det er noget pjat, og det skal vi lade være med! Det er heller ikke i orden at bare fordi man er tyk, skal man skamme sig, og kan hverken klæde sig eller se sexet ud. Det er også en holdning, jeg synes er fedt, at vi kommer til livs.

Men jeg synes nogen gange det bevæger sig lidt ud i en gråzone .. Det første jeg hørte om det, var i form af "Body acceptance", en accept på at kroppe kan se forskellige ud, og vi ikke behøver ligne ens barbie dukker for at måtte kalde os smukke. Men så flød det lige så langsomt over i "Fat acceptance". Nu er det også ok at være fed, i al almindelighed. Altså, en accept, der rækker ud over fordomme om udseendet.
Kropspositivisme finder man også ofte sideløbende med slankebøger og vægttabstosser, som en slags modsvar til hypen om en sund livsstil. Og det er her jeg så småt begynder at falde lidt af.. Selvom den sundhedstrend der har været så hyped de seneste år også kan udvikle sig til en usund fanatisme, så er der dog en verden til forskel på om man må kalde sig lækker når man har appelsinhud, eller om man skal skråtte konceptet om sunde madvaner, fordi man har "retten" til at være fed.

Selvfølgelig må man godt være fed, hvis det er det man vil. Det er lidt ligesom med rygning. De fleste rygere ved godt, at det de gør er usundt. Men derfor har de selvfølgelig stadig retten til at skide hul i det, og ryge alligevel. Dog er vi heldigvis forlængst kommet over den æra, der glorificerede rygning som noget sejt.
Men er vi begyndt på en ny æra, der glorificere fedme? For det bekymrer mig meget!
Der kan drages flere paralleller mellem rygning og fedme, for selvom det som udgangspunkt kun er noget personen selv skal bestemme om de vil eller ej, særligt når de er indforstået med risiciene, er der også "passiv fedme" når man er forældre, da børn af fede forældre også ofte ender med at blive tykke. Det bør vi egentlig tage ret alvorligt!

Så omend jeg er helt med på konceptet kropspositivisme, så bekymrer det mig hvis det pludselig udvikler sig til at blive en undskyldning for at være usund.
Så spørgsmålet lyder - kan man acceptere sin krop, uden samtidig at respektere den mht sundhed? Og er det idéen værd? Er det en god trend der er begyndt?

Nyeste øverst

Baka
Jeg lever ikke særlig sundt - jeg har prøvet utallige gange, og det fungerer bare ikke for mig. Jeg gider ikke have en hverdag hvor jeg bruger alt tiden på at tænke over mad og træning og kalorier og protein og så videre, det gør mig bare ikke glad. Jeg er fed. Jeg har dage hvor jeg synes min krop er nedern, men for det meste er jeg glad for den.

Jeg er lidt ligeglad med hvad andre synes, og hvad de gør - Jeg synes ærlig talt man skal blande sig uden om andres krop. Jeg synes godt man må være glad for sin krop, selvom man er usund.
LadyMerian
Jeg synes da ikke at man skal undskylde for sin kropstype. Og det er dejligt at folk kan være glade for sig selv, uanset hvordan de ser ud.
huss
#3 skrev:

Jeg synes da ikke at man skal undskylde for sin kropstype. Og det er dejligt at folk kan være glade for sig selv, uanset hvordan de ser ud.


Men er der ikke forskel på kropstype og overvægt?

Er overvægt selvvalgt er måske et mere interessant spørgsmål?
LadyMerian
Man vælger jo hvordan man vil leve sit liv, med det man har.
Jeg lever af fedt, salt, sukker og alkohol. Men jeg har åbenbart det sygeste stoftskifte, så det får ikke konsekvenser for mit udseende. Men jeg kan da godt forstå, hvis man vil leve lige så sorgløst selvom man tager på af det.
Oik
#2
Men der er jo forskel på at være glad for den (acceptere den), og så på at respektere den.
Man må godt være glad for at være tyk, og man må også godt være tilfreds med at være usund (så længe man ikke bliver overrasket over alle bivirkningerne ved det), men respekt for sin krop kan man ikke give hvis man ikke behandler den godt.

#3
Det er bestemt godt at folk kan være glade! Men er det en positiv retning hvis det glorificeres at være tyk? For "tyk" er jo ikke en kropstype på samme måde som skæv næse eller små bryster. Det er jo noget du reelt set kan ændre. Det kan ikke betale sig at skamme sig over at have en "forkert" krop, hvis den alligevel ikke kan ændres (medmindre man går til en plastik kirug). Fedme er derimod noget man selv kan styre i større eller mindre grad. Det betyder ikke man ikke må være glad for at være tyk, men det er stadig en anden problematik, end perfektionisme omkring appelsinhud og skæve tænder, som ikke har noget med sundhed at gøre.
Man må godt være glad, selvom man både er tyk og usund, og man må også godt elske sig selv som man er, uanset om man kan ændre på det eller ej.
Min bekymring ligger ene og alene i, at det her er blevet en trend. Ikke en bekymring for at elske sig selv, den er uundgåelig god, men en bekymring for at en usund livsstil glorificeres som noget godt, fordi det er et statement.
Ja, man vælger selv, og man har al ret til det, men der fra og så gøre det til et statement om "body acceptance" er noget helt andet. Det er ligepludselig blevet et statement at være usund, og det er ikke positivt, for det er ikke det kropspositivisme bør have udgangspunkt i.
Baka
#6
Det tror jeg er en subjektiv holdning - Jeg respekterer min krop, på min egen måde.

Jeg synes bare generelt man skal blande sig uden om andres krop, medmindre man er den persons læge. Og det har folk ikke været gode til når det kommer til overvægtige.
LadyMerian
Jeg har sygt respekt for hvad min krop kan holde til! Min krop bærer mig derhen hvor jeg vil have den. Den gør hvad jeg beder den om.
Hvis det var omvendt og jeg var til for at gøre, hvad min krop bedte mig om, så var mit liv spildt. Det er det jeg synes folk idag har misforatået.
Oik
Kan I huske dengang (nok ikke et personligt minde for nogen herinde dog) at rygning var cool?
"Læger" anbefalede det, for at slappe af. Kvinder tog sig mere magtfulde ud, når de røg. Sådan lød reklamerne i hvert fald tilbage i 50'erne, da rygning var et statussymbol.
Udover en kæmpe portion ignorance om rygerlunger og KOL, og en cigaretindustri der prøvede at dække over sandheden, så er det heldigt at det har ændret sig.
Til trods for at rygning ikke længere er cool, ryger folk stadig. Det må de godt, og de færreste gør det for at se cool ud, og uden at være indforstået med følgerne af rygning. Det er ikke dét der er problemet, at individer ryger som et personligt valg. Problemet var at det var et statussymbol.

Nu er vi ved kropspositivisme. Super fedt initiativ, og der er ikke en finger at sætte på konceptet om at elske sig selv. Men i al snakken om at acceptere og elske sig selv, også hvis man er tyk, er det som om der sniger sig en undskyldning ind for at det også skal være socialt acceptabelt at være usund. Det er jeg ikke fan af.
Jeg får flashbacks (selvom det ikke er muligt, trods min alder) til dengang rygning var cool. Her er det godt nok ikke (så vidt jeg ved) en industri der står bag, som tjener penge på det, men konceptet er det samme. Hvor rygning var et statussymbol, er fedme nu et statement. Ligesom med rygning, er der ikke noget galt i at vælge en usund livsstil, hvis det er det valg man har truffet, og man er indforstået med hvad det betyder. Men igen, det er ikke dét der er problemet. Problemet er at vi er gået fra krops accept, til usund livsstils accept. Det er acceptabelt på et personligt niveau, men jeg frygter en ny fedme epidemi hvis det skal være en trend, et statement, og socialt acceptabelt at leve usundt, som om det er cool.

Forstår I analogien?
Baka
#9
Jeg forstår analogien, men deler ikke dine bekymringer.
Oik
#10
Men er det fordi du ikke oplever den udvikling (jeg er måske tilfældigvis også i de kredse hvor der er meget om det, så kan det synes voldsommere), eller bekymrer det dig ikke fordi du ikke tror det ville være et problem, også selvom det er ved at blive en trend?
fennesz
Da jeg gik til diætist for et par år siden, blev jeg præsenteret for noget der hed HAES, eller Health at Every Size.

Pointen i det var god nok som jeg forstod det. Uanset hvor fed man er, så skal man fokusere på at blive ved bedre helbred. Fokus bør ikke være på at tabe sig, men på at få opbygget nogen sunde vaner. Sunde vaner som fx: At være fysisk aktiv, at spise rigelige mængder af grøntsager, at begrænse sine portioner, at mærke efter i kroppen hvornår man er mæt (Mindful eating), etc. Den har også nogen fejl og mangler, for de her diætister misforstår hvor forskruet fede menneskers appetitsfølelse kan være, men stadig: A+ for effort.

Når man så søger på det online er det blevet lidt noget andet, end hvad jeg oprindeligt fik det forklaret som af diætisterne. På wikipedia beskrives det som "a social movement whose purpose is to encourage bodily acceptance [ ... ] often by rejecting dieting". Det er lidt som om, at bevægelsen HAES er blevet bastardiseret. Prøv bare at læse: "HAES proponents believe that health is a result of behaviors that are independent of body weight and that favouring being thin discriminates against the overweight and the obese".

Ovenstående var aldrig med i den pamflet jeg fik udleveret.

Nu samles folk under en fane med HAES slogan, og proklamerer at man sagtens kan være sund samtidig med at man er fed, og at man skal spise det man har lyst til, og at man ikke behøver tabe sig UANSET hvor fed man er, og at der OVERHOVEDET ikke er sammenhæng mellem helbred og fedme (lol). Det var aldrig helt det der var meningen. Meningen var bare, at vægttab er et svært psykologisk fokus - og det er derfor folk ender med at yoyo'e. Derfor bør man istedet fokusere på varige ændringer, nemlig ændringer i generelle spisevaner og aktivitetsmønstre.

Det er den slags crazy fuckery der sker, når man tager noget som bør være et personligt værktøj til selvhjælp - og laver det om til en social bevægelse. Det er fair nok, at lære at elske sig selv som man er, noget andet er at prøve at lave hele SAMFUNDET om, så det pludselig er helt fint at være fed. Det er ikke fint at være fed, det er fucking farligt og dyrt. Personligt synes jeg man skal kalde en spade for en spade. Vi kan godt, sådan for sjov, diskutere om fede mennesker er lige så attraktive som slanke er (Selvom dette er absurd, det er de jo ikke - og alle ved det). Men vi KAN altså ikke diskutere om deres helbred er lige så godt, for det er det ikke, fede mennesker har overvejende langt værre helbred.

Man må godt være fed, og elske sig selv. Men kun fordi at hvis man elsker sig selv, så taber man sig forhåbenligt gennem nogen bedre vaner.
Baka
#11
Jeg er uenig i at det er ved at blive en trend, det synes jeg ikke jeg oplever.
Der er jo ingen der vælger at være fede fordi de synes det er fedt, der kan være uendelige årsager til at man ikke taber sig. Og jeg synes ikke det er noget samfundet skal blande sig i, medmindre det som sagt er folks læger, ELLER det er børn det går udover.
Jeg går ud af denne her debat, for jeg kan mærke at jeg bliver irriteret igen, og jeg ved ikke om det har noget med emnet at gøre, eller om jeg bare stadig har irritation siddende fra sidste diskussion.
Sommerfuglen Sonny
Det eneste problem jeg har med fat acceptance, er når det bliver til skinny shaming.
Bare, stop shaming. Fuck. Lad folk være dem de vil.
Jeg var ret meget inde i fat acceptance en overgang (og jeg mener stadig vi ikke behøver at være dicks ved fede mennesker), men retorikken var ofte at 'mænd vil have kurver, ikke kødben' og 'rigtige kvinder har former' og andet lort. Stop. Du kan ikke sige 'respekter mig!' ved ikke at respektere andre.
Eller jo, det kan du godt, men det er lidt et dick move.

Der er gråzonen med, når det decideret er farligt. Men problemet er at det lidt er individuelt, og man ikke engang behøver være særlig fed eller særlig tynd for stadig at være så usund at det er 'farligt'.

Men, hvis folk er glade og tilfredse, og man ikke umiddelbart ligger søvnløs i frygt for folks ve og vel, så lad folk være så tykke og tynde de gerne vil.
LadyMerian
DET ER STADIGT SEJT AT RYGE!!! Men det bliver aldrig sejt at være fed. Det ser ikke så bad ud. Og rygere bliver ikke behandlet i nærheden af så dårligt som fede mennesker.
Oik
#13
Jeg vælger at svare alligevel (uden forventning om svar, hvis du ikke har lyst).

Jeg tror heller ikke der er nogen der vælger bevidst at begynde at blive tykke, men det er et mangel på valg, ikke at gøre hverken fra eller til. Det er hverken rigtig eller forkert. Men det er dog et valg, at glorificere det, sådan som nogen af de mennesker, inde for den trend er begyndt at gøre.
Så går man fra bare at være tyk, til at være fed, til at være livsstruende overvægtig. Fordi det er et statement.
Og når vi er henne i det ekstreme, så synes jeg egentlig at det er noget samfundet skal blande sig i, for det har en negativ konsekvens for samfundet hvis det er en stigende tendens. Småtykke og buttede mennesker er ikke et problem, og noget folk selv må tage stilling til. Men at dyrke det usunde, i en retning hvor man slår sig selv ihjel langsomt, det synes jeg helt bestemt samfundet skal blande sig i!

I begyndelsen var det også kun en trend jeg havde hørt om igennem reddit, fra ekstrem fede Amerikanere der slet ikke anerkendte fedme som en potentiel livsstrussel. Men nu dukker der også danske pangdan'er til "fat acceptance" op, og programmer som Tykke Ida (som egentlig slet ikke er dårlig, men noget der godt kunne blive til en snebold) tyder på at det er noget der også er i vækst her i Danmark. Om det så forbliver det, eller luften går af ballonen før det bliver til noget alvorligt, det ved jeg selvfølgelig ikke.
Men det korte af det lange er også, at udover at lande som USA har en fedme epidemi, er jo ikke kun fordi de spiser dårligt og aldrig bevæger sig, det er også en skrue uden ende fordi normen er at være fed. Folk ved ikke engang at de har en høj BMI, fordi alle er jo tykke. Det giver et skævt billede af hvordan normen bør være, og det er her jeg begynder at frygte for hvad visse retninger af kropspositivisme kan bringe.

#14
Måske er jeg bare bange for at Danmark bliver det nye USA, mht synet på fedme.
Jeg er også helt med på at enhver form for shaming ikke fører noget godt med sig, og der heller ikke er nogen grund til at være efter tykke mennesker. Men man behøver heller ikke gå i den modsatte grøft, som du siger, med at "rigtige" kvinder har former osv.
fennesz
Halvdelen af danskere er allerede overvægtige. Inden længe er overvægt normen. :/
huss
Hvad er risikoen ved at være overvægtig?

I min verden kan det skrabe årtier af ens levetid (1-2 årtier) og man risikerer at blive alvorligt syg i 3-4 årtier (diabetes, blodpropper, hjerteproblemer, listen er uendelig).

Vejer man 4 gange sin normalvægt er min opfattelse, at man har stor chance for at dø inden for de næste 10 år.

Er det helt forkert?
fennesz
@huss

Jamen du har jo ret. Vi taler om nogen af de samme konsekvenser, som der er ved andre livsstilssygdomme. Det er jo heller ikke fordi man bare dør før, eller har lidt større risiko for pludselig at falde død om. Overvægt og fedme, som du nævner, kan føre til en meget langsom og smertefuld død, hvor man lige så langsomt bukker under, og organerne stopper med at fungere én for én.

Det er ret nemt at sidde som Mukser, og tænke at overvægt er relativt harmløs. Folk herinde er unge endnu, og den største måde det påvirker én når man er i tyverne, er jo netop i forhold til udseendet. Men på sigt får det dødelige konsekvenser, og handler i virkeligheden om langt mere end bare om man har det godt med sig selv når man ser sig i spejlet.
fennesz
Man behøver i virkeligheden heller ikke at kigge længere, end på sine forældre og bedsteforældre.

Min far er i god form, løber, spiser overvejende sundt, har en normal BMI.

Oik's mor spiser meget slik og generelt usundt, dyrker ikke motion, og er overvægtig.

Min far er 62, og Oik's mor er 57, så de er begge på vej op i alderen. Men der er en forskel på hvilken medicin de får. Én af dem tager vanddrivende medicin, medicin mod forhøjet blodtryk, og popper flere andre piller på en typisk dag. Den anden tager ingen medicin overhovedet. Gæt hvem der er hvem!

Ligesom med vægt, så er helbredet ikke bare lige pludseligt dårligt. Det kommer somregel stille og roligt listende.
Spring til debat:
Siden dannet på: 0.23 sekunder