Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Seneste forumsvar

Debat Nyeste
Muks' Now Playing Machine!
Musik
t
09:41:37
Klima
Nyheder, politik og uddannelse
C
21:29:10
citat fra den sang du hører lige NU
Musik
Baka
00:02:55
Din musiker/band of the month
Musik
Cirkel
17:50:03
En ting, der har gjort dig glad
Fri Snak
C
22:37:35
Nye klassikere i spil
Computer og Internet
z
02:09:17
Post dit skrivebord!
Computer og Internet
Muhlig
09:58:37
Spørgsmål til piger: "hvordan man får en pige til at kunne lide dig"?
Forhold
Muhlig
09:50:11
Julefrokost
Fri Snak
Muhlig
09:26:31
alle afsnit af pokemon + film livestream på twitch
Film og TV
TMP
21:02:57
Eksempler på modstridende normer
Lektier
Chariot eer
21:41:49
Pride?
Filosofi, religion og videnskab
strymol
16:32:22
Throwback/nosta lgi musik
Musik
z
08:11:05
DR3-Åben forhold
Forhold
burq
01:21:13
Madplans mad
Fri Snak
C
15:02:09
Chat emne Nyeste
Talkrig
Chat
Luldemo rt
23:09:13
Tænk En Tanke..
Chat
Luldemo rt
11:08:27
Kom ud med det!!!
Chat
Baka
02:21:21
Sig godmorgen
Chat
Luldemo rt
11:17:55
"Æbler eller pærer?"
Chat
Luldemo rt
16:54:05

Se indlæg

Muks » Generel » Fri Snak
 Udskriv debat
Hvordan fik i jeres venner?
burq
Igår tænkte jeg over, hvordan alle mine bedste venner er kommet ind i mit liv, og hvordan mine venskaber i det hele taget har udviklet sig fra fremmet kontakt til bedste venner.

Jeg synes mine erfaringer siger mig, at folk har det ret forskelligt med venskaber. Jeg kender nogle, der ligesom mig har haft de samme venner i mange år, og jeg kender nogle, der har mange venner, men hvor relationerne ikke er så tætte eller nødvendigvis holder ved i så lang tid.

Ligeså lader det også til, at der er en forskel på, hvordan folks venskaber formes. Der kender jeg også folk, der er meget meget initiativrige med at kontakte nye mennesker og hænge ud med dem, fordi de synes det er vildt spændende at lære nye mennesker at kende. Tilgengæld bruger de ikke ligeså meget tid til at investere ekstra i få relationer.

For mit vedkommende har jeg selv overfladiske venskaber, folk jeg godt kan lide og som er sjove at hænge ud med, men som jeg ikke ser ret meget eller bruger så meget tid på. Så har jeg mine bedste venner, som jeg holder meget af, og som jeg gerne vil betragte som min familie.

Det sjove er, at alle mine bedste venner er folk, der er ret underlige på deres egen måde, og som skiller sig ud på punkter, hvor deres særheder enten forekommer som charmerende for folk eller som stødende. De har alle været folk, der kontaktede mig i første omgang, og jeg har ikke nødvendigvis været specielt interesseret i dem som sådan til at starte med. Efterhånden formede vores venskaber sig dog med tiden.

Så, jeg vil da gerne vide lidt om jeres vennehistorier og tendenser?

Nyeste øverst

C
Skole, uni, arbejde, muks! Tinder? - Har i hvert fald aftalt at blive venner med Karl...
C
Jeg tror at jeg har meget høje krav til hvilke mennesker jeg vil have tæt på. De skal virkeligt sige mig noget, have stor følelsesmæssig intelligens. Jeg gider ikke kedelige samtaler, jeg vil lære noget. Så de er også alle sammen nogle anderledes og særlige mennesker.
Jeg bliver tit skuffet når jeg møder nye mennesker, jeg synes at mange er meget overfladiske og almindelige. Tror at mange af disse folk omvendt opfatter mig voldsom og uomgængelig, og det er jeg også. Jeg vil dybt ned lige med det samme og hvis jeg ikke kan komme det, bliver jeg provokeret og irriteret og kan have svært ved almindelig høflighed. Det er lidt grimt.
Charioteer
Især begivenheder, bruger bare facebooks og couchsurfings. Er meget udadvendt og opsøgende. Desuden arbejde, til dels hobbyer og tinder.


@lm: Enig i, at der skal være noget bid i for at holde interessen - man skal lære noget. Ikke at det behøver være "dybt" og personligt.
Redigeret af indlæggets forfatter d. 20-03-2018 23:15:53
burq
C

Du minder mig ret meget om en af mine bedste venner eller veninde faktisk.
Hun har det på præcis samme måde med folk.
Callary
De venskaber jeg holder tættest har jeg fået igennem hjemmesider, hvor vi har haft fælles interesse. Den ene af dem er min kæreste, men generelt er det der min kerne kommer fra

Ellers har jeg haft en par venner i barndommen som jeg har fundet fordi vi boede i samme område eller i samme boligkompleks, især to piger, en storesøster og en lillesøster var mine bedste venner i min unge barndom
z
Efterskole og muks haha
Efteraar
størstedelen af mine venner er fra folkeskolen, og mine andre venner har jeg fået gennem mine venner fra folkeskolen :)
burq
Det er super fedt, at folk deltagere og skriver, hvor de har fundet deres venner.
Jeg er nysgerrig på om i har tænkt over nogle tendenser eller mønstre, der har givet sig til kende for specifikt jer i forhold til, hvordan i har mødt jeres venner, og hvordan jeres venskaber har udviklet sig, også hvad det er for nogle typer, der ender med at blive jeres venner.

Merian har foreksempel været inde på noget af det. :)
Callary
Jeg er lidt af en reserveret type, egentlig rimelig social, men jeg lukker ikke særlig mange ind og har ikke en intention om, at blive venner med alle jeg møder. Nogle af mine venner er social butterflies og andre er hermit crabs, så de kommer fra mange forskellige steder. Så når det kommer til venner har jeg ingen præferencer, men jeg ender tit med at blive venner med mere følsomme sjæle der har lidt tunge ting med i bagagen.

Generelt vil jeg gerne mennesker, men jeg bruger ikke ordet "ven" særlig let, hvilket nogle har sagt, gør det svært at blive venner med mig. Jeg tror på, at jeg er svær at blive ven med, eller svær at nå et punkt med, hvor jeg og den anden ligger lige meget i det... for folk der ser mig som deres ven, ser jeg måske ikke på samme måde.

De fleste af mine faste venner, er nogle jeg har lært af kende efter jeg gik ud af folkeskolen, kun få af dem har jeg kendt siden jeg var lille, som jeg stadig snakker med. Men de fleste af mine venskaber er blevet skabt, og vedligeholdt, fra jeg har været omkring 17-18 år
Charioteer
#9 skrev:

Det er super fedt, at folk deltagere og skriver, hvor de har fundet deres venner.
Jeg er nysgerrig på om i har tænkt over nogle tendenser eller mønstre, der har givet sig til kende for specifikt jer i forhold til, hvordan i har mødt jeres venner, og hvordan jeres venskaber har udviklet sig, også hvad det er for nogle typer, der ender med at blive jeres venner.

Merian har foreksempel været inde på noget af det. :)


Jeg går typisk efter folk, der sidder for sig selv, folk, der er stille, eller folk, der skiller sig ud. Altså dem, der skal have lidt hjælp til at komme i gang. Halvdelen af gangene finder man cool, introverte folk med masser af viden og humor. Den anden halvdel er mærkelige loners, der hænger op ad dig resten af aftenen.

Og ellers bare de smilende folk, der åbner op. Nemt.

Tendenser, mønstre .... ikke lade dem slippe væk eller holde igen første gang. Gøre et par forsøg på at fange deres interesse og ellers: pænt trække sig. Hurtigt tune ind på en fælles interesse. Mere spændende end at snakke om omgivelserne. Dernæst introducerer man folk til hinanden. Hvis du har mødt to personer, der har en interesse for USA eller sport eller musik, så har du hurtigt fundet dig en gruppe, du kan bygge videre på.

Spørger altid ind til dem først. Sørger for at opretholde en balanceret turtagning eller at skyde mere af vægten over hos dem og bare lytte og kommentere undervejs.

Jeg får mange venner. De ynkelige eller hjælpeløse eller syge eller invalide bliver tiltrukket af mig. Ikke lige noget, jeg er stolt af. Det er svært at slippe væk fra dem igen.
Mit eget BEDSTE match er med videnskabstyper. Langt størstedelen af mine venner er i 30'erne og op til 40'erne. Har også en god portion i slut 20'erne. Jeg klinger både med introverte, ekstroverte, udadvendte, indadvendte folk. De skal bare være glad for kunst, videnskab, kultur eller natur. Og ikke være pessimistiske eller være alt for skeptiske.

De fleste af mine gode venner er desuden fra udlandet. Flest af de folk, jeg er i kontakt med i min dagligdag, er ikke herfra.

folk, der er meget meget initiativrige med at kontakte nye mennesker og hænge ud med dem, fordi de synes det er vildt spændende at lære nye mennesker at kende. Tilgengæld bruger de ikke ligeså meget tid til at investere ekstra i få relationer.


Is me. Jeg gad godt udvikle dybere venskaber. Men så skal man være i stand til at overholde aftaler.
Hvis man lever nogle lidt uforudsigelige dage, er det nemmere at hoppe med til alt muligt.
Men er til gengæld ofte arrangør.
Redigeret af indlæggets forfatter d. 21-03-2018 22:48:23
nej
hm. jeg har oplevet mange strømninger af grupper af mennesker (som f.eks. på formspring eller i kongens have osv) og så er der utroligt få mennesker fra de strømninger, der har sat sig fast. Egentlig vil jeg sige at det er måske højest tre jeg er sådan ægte venner med, og de er alle tre fra forskellige tider i mit liv, og så har jeg en lille håndfuld på under 10 jeg er helt ok venner med. Er ikke venner med nogen fra min folkeskole. Folk fra gym er svært at bedømme fordi jeg ikke umiddelbart tror, at vi stadig kommer til at snakke når vi er færdige, men vi ses nu.

Jeg er meget specifik med hvilke træk jeg kan holde ud også, så der er nok også ret mange mennesker jeg ikke har lyst til at være gode venner med. Grundlæggende er jeg kun venner med super knaste mennesker fordi jeg er vildt svær at komme ind på, ikke selv prøver super hårdt for at få venner, er lort til at opretholde de venskaber jeg har, og generelt kun gider ses hvis der er alkohol eller andet indblandet, hvilket mange nok ikke ville betegne som venskaber, men sådan er det. Derfor er jeg også endt med at være venner med folk der nok har lidt samme mindset, eller som ikke har noget imod at jeg har det.

(dog skal det lige siges, at det her mindset alligevel har ført til, at min bedste ven er en, jeg har kendt siden jeg var fjorten, og som kender mig bedre end nogen anden og vice versa, og at de her venskaber også er utroligt berigende af forskellige grunde netop fordi der er så få af dem, og de er så nøje valgt af mig)
Baka
En af mine bedste veninder mødte jeg i børnehaven. Vi har "20 års" jubilæum i år.
Hun er den der kender mine dybeste hemmeligheder (udover jer herinde selvfølgelig) men vi er ret forskellige steder i livet lige pt. Hun er en af dem jeg kan være mest mig selv med og hun er nice.
To af mine andre bedste veninder er fra folkeskolen, i de "store" klasser. Vi blev først meget tæt i gymnasiet (de har altid kendt hinanden, siden børnehaven) og vi har været super tætte siden. Vi laver alt sammen, lige fra at mødes for at ligge på sofaen og drikke te og male i malebøger, til at tage i byen flere dage i streg. De er nice!
Det er mine tætteste veninder.

Så har jeg nogle fra folkeskolen som jeg ser en gang om måneden ca, uafhængigt af hinanden. Nogle fra gymnasiet som jeg ses med måske hvert halve år, men som jeg også har en masse til fælles med og har det godt med
Så er det mine kollegaer, hvoraf de to jeg er tættest med jo også er mine roomies.
Vi har mødt hinanden gennem arbejdet, og fordi det er et hårdt job så er det sociale bare sindssygt vigtigt og selvom vi er forskellige så har vi bare en helt masse fællesværdier og vi forstår bare hinanden super godt.

Så er der nogle tidligere kollegaer jeg også ses med en gang om måneden ca.
Og en af mine bedste venner (som var med til et muks meetup to dage efter jeg mødte ham for første gang)
Vi mødtes til et frivillig event til Copenhell og klikkede bare super godt. Vi ses ikke så tit da han bor på Fyn, men når vi gør er det fantastisk.

Jeg har relativt mange tætte venner, og en helt masse "overfladiske" - Men jeg er ret åben og kan snakke om basically alt med alle, så det er svært for mig at kalde det overfladisk.
Jeg kommer også lynhurtigt til at holde af folk fordi jeg virkelg godt kan lide andre mennesker og jeg betragter nok de fleste som venner før de betragter mig som det.

Jeg elsker også at snakke om mine venner, big surprise
z
(har slettet et indlæg eller 8 der ikke hørte til i emnet - slås over pm i stedet)

Mine efterskolevenner fik jeg sjovt nok først efter jeg var stoppet, egentlig lidt via tilfælde. Men jeg passer enormt godt med dem jeg er venner med derfra nu, så måske var det bare meningen. De er lidt ærkerøde og politiske, kan godt lide billige øl og er lidt nørdede.

Ellers har jeg bare mødt folk herindefra.. Kan huske sidste år hvor jeg sad og læste LMs blogindlæg og var helt rørt fordi dyrkede den helt samme selv-kultur som hende. Og så mødtes vi et par gange over sommeren. Kan ærlig talt ikke helt huske hvordan jeg blev venner med avs men tror bare vi hang ud en del..

Føler lidt at jeg også kunne have skrevet #3 og at jeg stiller nogen anderledes krav til mennesker, egentlig lidt noget jeg ikke har det så godt med, for jeg vil egentlig bare gerne have nogen venner eller passe ind, men det er ikke helt lige til. Og så er noget af det bare hele den der kamp med accept, at skulle acceptere at man ikke passer ind og at det ikke nødvendigtvis har noget med Mig at gøre - at jeg ikke er god nok eller at jeg er forkert. Det kan være lidt svært ikke at være nervøs over sådan noget.

Egentlig ville jeg gerne have flere steder at lave venner, men jeg ved ikke helt hvordan. Og så er os danskere ikke de mest åbne og velkommende mennesker. Og så har jeg brugt sindssygt meget tid på nogen helt andre ting end den gennemsnitlige person.
Charioteer
#21 > Jeg forstår ikke, at det ikke skulle være relevant for debatten.
Metta
Jeg har en del bekendte, men af venner jeg har haft gennem flere år, tror jeg de fleste enten er fra nettet, eller den tid jeg boede i Kolding. Siden da, har jeg ikke gjort mig ret mange "dybe" bekendtskaber. Jeg har 46 venner på facebook, og en stor del af dem er familie.
Sommerfuglen Sonny
Jeg som person knytter mig hurtigt og hårdt til mennesker, så snart jeg føler mig tryg. Sådan har jeg altid været. Det gjorde også, at jeg gennem barndom og ungdom oftest havde én nær ven, et par få gode venner, og generelt stillede mig tilfreds med det, uden at opsøge meget mere.
Generelt har jeg ikke haft ligeså meget brug for social kontakt som mange alderssvarende, og jeg har haft andre interesser der gjorde, at jeg sjældent søgte særlig meget selskab. Jeg var enormt genert, og jeg havde både fysiske og psykiske problemer der gjorde det sværere at komme ind på livet af andre.
Det er lidt fatalt, når næsten hele ens netværk er én person. Så skal alt bygges op forfra.
Jeg havde en veninde, en søster, nærmest, fra cirka 3-6 klasse. Da hun droppede mig, faldt jeg helt fra hinanden.
Jeg lærte en del af mine gamle venner fra børnehaven at kende (igen) efter den episode, men var overvejende stadig baseret på en enkelt af dem, der selv havde været ude for noget lign. (at hendes bedste veninde pludselig droppede hende) Desværre var hun generelt stadig meget optaget af den gamle veninde, og det skabte revalisering, splid og mistillid. Vi gled fra hinanden med tiden. Det gjorde jeg med de fleste af mine barndoms venner, bortset fra en enkelt jeg stadig ses med et par gange om året.

På Sosu lærte jeg betydningen af og fordelene ved at være i en vennegruppe. Vi var 7 i gruppen, og det var en fantastisk oplevelse der udviklede mig i forhold til en masse socialt, selvom gruppen ikke holdt ved (den faldt sammen allerede før vi var færdige med uddannelsen)

I 1012 lærte vi vores nuværende vennegruppe at kende igennem fælles interesse. De fleste havde jeg skrevet med over nettet, nogle i flere år, men da vi mødtes var der et eller andet der 'klikkede', og jeg spurgte Beak om vi ikke skulle invitere dem samlet. Det var sådan at folk kendte hinanden i 'par' (altså vennepar), så vi var fire 'grupper' eller 'par', der egentligt alle var meget forskellige, men alligevel fungerede når vi hang ud sammen. Igen det fantastiske ved en gruppe dynamik, at man kan snakke sammen på skift.
Den ene 'sprang fra' efter et års tid, men i 2016 fik vi så en ny gut med, der bare passede ind i vores lille mærkelige gruppe.

Hvad jeg har lært igennem årene er, at det er vigtigt at nyde tingene nu og her. Livet generelt, men lige i dette tilfælde med venskaber. At blive sæt på at noget er 'for evigt' kan være ødelæggende hvis livet vil noget andet.
Jeg håber naturligvis på, at jeg altid vil kende de mennesker der er i min gruppe nu. Men ikke fordi jeg er 'bange for at skulle finde nye venner' (som jeg var som barn), men fordi de er najs mennesker, og jeg håber på vi altid vil have en eller anden form for kontakt.
De er særlige og seje og trygge at være sammen med. Mærkelige nok til, at vi kan acceptere hinandens quirks. Seje nok til at stå ved, når livet er åndssvagt hårdt. Trygge at være sammen med, når alt andet føles utrygt.

Selvom jeg knytter mig hårdt og hurtigt, har jeg alligevel få jeg vil kalde venner, udover vores gruppe. Jeg tror jeg har to, hvor den ene er en jeg kender fra da jeg var barn.
Jeg er langt mere social nu, end jeg var som barn, selvom jeg stadig nyder og har brug for mit eget selskab.
Mickel
De venner jeg igennem tiden har snakket bedst med har næsten udelukkende været folk jeg har mødt på internettet eller til nørdbegivenheder. Derudover er enkelte skolekammerater hængt ved i perioder. Tidligere var det så godt som kun internettet, men som jeg er kommet mere ud, har dette ændret sig.
Metta
Det er som om der er sket et eller andet siden jeg stoppede med at drikke og gå i byen. Jeg var mega social da jeg boede i Kolding og gik i byen hver weekend, og ad den vej fik ret mange bekendtskaber. Men siden jeg stoppede, og flyttede, blev det aldrig helt det samme. Selvfølgelig fik jeg venner på den skole jeg gik på, men ikke nogen jeg sås med udenfor skolen fordi der ikke rigtig var en anledning (jeg ville nu gerne med til fest selvom jeg ikke drak, men det var åbenbart ikke så meget det folk gjorde på min nye skole - eller også blev jeg bare ikke inviteret :( ).
Nu er jeg bare blevet ældre, og gør ikke i det af andre grunde. Så de mennesker jeg møder ny, møder jeg også primært i forbindelse med det vi nu kender hinanden fra (folk jeg kender fra keramik værkstedet, ser jeg kun når jeg er på værkstedet. Folk jeg kender fra kulturhuset, kender jeg kun når jeg er på kulturhuset ect.).
Der er kun én veninde jeg har fået over de seneste par år, som jeg af og til invitere hjem på en kop kaffe, og omvendt. Hun er 70 år, og jeg lærte hende at kende gennem et frivilligt arbejde i en lille håndarbejdsbutik hvor vi sad sammen en gang om ugen. Hun passer min kat når vi er på ferie, men er egentlig også ret hyggeligt selskab ud over det.

Jeg kunne dog godt savne en ven jeg tog rundt til arrangementer eller i 'byen' med, forstås som at shoppe snare end at drikke. Jeg har fenne, men det er bare ikke helt det samme.
Spring til debat:
Siden dannet på: 0.13 sekunder