Se indlæg
Muks » Følelser » Forhold
Drenge - er I i stand til at holde det på venskabeligt niveau?
Ja Ja 93%[14 Stemmer]
Nej Nej 7%[1 Stemme]
Antal stemmer : 15
 Udskriv debat
Drenge: Kan drenge og piger "bare" være venner?
Charioteer
Det evige spørgsmål, der bliver stillet på alle store online forum.

Med spørgsmålet menes ikke nødvendigvis, om du/I er tiltrukket af pigen eller har tænkt på hende en gang imellem, men om I aktivt opsøger det (og således med flere-alle jeres veninder), eller om du har "skjulte hensigter" eller drømmer om, at I kommer til at ligge og vikle fødderne om hinanden?

Hvorfor får I ikke det samme ud af et venskab med en pige som med en dreng?
Hvad gør det svært at lade være? Er det mon biologisk funderet, eller er piger bare ikke andet end en krop?
 
burq
Det er uden tvivl biologisk funderet, at man som dreng gerne vil have sex med pigen, men vi er altså også mere end bare produktet af vores lyster og trang til at reproducere. Drenge kan godt være venner med en pige uden, at det resulterer i sex.
 
Charioteer

Citer

#2 skrev:

Det er uden tvivl biologisk funderet, at man som dreng gerne vil have sex med pigen, men vi er altså også mere end bare produktet af vores lyster og trang til at reproducere. Drenge kan godt være venner med en pige uden, at det resulterer i sex.


Men vil du så sige, at drenge i mange tilfælde vil føle sig distraherede af lysterne, og at det er dét, der kan gøre det svært for nogen at opretholde / indgå et venskab med en pige?

Og det er overhovedet ikke ment som hetz mod drenge. Jeg håber jo på det, du skriver. Men når de selv siger andet, bliver man jo i tvivl.
 
burq
Jeg vil sige, at man som dreng kan danne intime følelser for en pige, hvis man føler, at kemien virkelig er der, og at man derfor gerne vil have mere end venskab. Det forekommer oftere med pigevenskaber, fordi vi nu er mere drevet seksuelt mod piger. Jeg vil dog vove at sige, at samme princip er gældende ved homoseksualitet eller andre seksualiteter. Men, det betyder ikke, at det nødvendigvis er sådan, at drenge ikke kan være venner med en pige, det sker, og det ses.
 
burq
Jeg har haft muligheden for sex med en veninde, hvor jeg sagde nej.

For nogle drenge ville de være distraheret af deres lyster, men igen, det er ikke alle drenge, der lader sig styre af deres lyster.
 
fennesz
Det kommer an på pigen. Jeg har veninder hvor tanken aldrig ville falde mig ind, og hvor jeg måske endda synes tanken virker lidt frastødende (Som at have sex med ens søster... No thanks).

Der er andre hvor det føles lidt som om, at der er noget små-intimt der ligger og ulmer i baggrunden, men det betyder ikke at det ikke kan tilsidesættes.

Jeg har selvfølgelig prøvet, hvor der var en veninde som pludselig gik i noget stramtsiddende tøj en sommerdag, hvor det biologiske fundament blev rejst som man siger ( :D ). Men det betyder ikke at man har lyst, og man kan jo altid bare kigge væk.
 
necrophcodr

Citer


Hvorfor får I ikke det samme ud af et venskab med en pige som med en dreng?


Det kan jeg heller ikke se hvorfor man ikke skulle kunne.
 
http://necrophcodr.me
TMP
Vi er alle mennesker, nogle kan styre sine lyster, andre kan ikke (om man er pige eller dreng).
Spørgsmålet er om man skal have hjælp til det eller ej?
Men venskaber er også i et spektrum. Hvor vidt er man villig i at dedikere til sit venskab?
 
http://www.hamun.internetguiden.dk
fennesz
Der er en pige på mit studie der hedder Maria, som jeg oprindeligt begyndte at tale med til robotteknologi, fordi vi dannede gruppe. Jeg spurgte hende om hendes facebook, fordi det er der vi plejer at have gruppesamtaler til afleveringer.

Hun trak lidt på det, og kom med undskyldninger - og så gik det pludseligt op for mig, at hun er en attraktiv ung pige med nørdede interesser på et IT studie med meget få piger. Så jeg begynder at føre samtalen over på min kæreste, "kommer til" at nævne at vi har kendt hinanden siden vi var 16, at jeg nu er 32, og at vi iøvrigt har et barn sammen.

Straks begynder barrikaderne at falde, og hendes kropssprog bliver mere åbent, og facebook venneanmodningen bliver godkendt. Hun er endda mere villig til at tale om ting, som fx. baggrundsbilledet på hendes computer fra Mass Effect, eller hvordan hun har brugt 200 timer i Witcher 3.
 
fennesz
En opfølgning til #9:

Barrikaderne forsvandt samtidig med, at hun begyndte at tale en del om, hvordan det var at være kvinde på studiet. Hun blev også mere kropslig: Lagde hånden på min skulder sådan "tilfældigt". Fortalte om den opmærksomhed hun fik fra fyre. Sad tættere på mig når vi sad ved computeren, nogengange meget tæt. Og hvis der var en programmeringsopgave i et fag hun ikke kunne, så begyndte hun at bruge den der stemme unge kvinder bruger, når de gerne vil have hjælp af en mand der er ældre end dem.

Jeg reagerede ikke på noget af det. Jeg er uinteresseret. Og desuden kan det være det altsammen er noget, jeg bare bilder mig ind, og som jeg læste ind i situationen. Men udover det, har jeg oplevet det før og jeg er en gammel og træt nar, der iøvrigt heller aldrig har lært at danse. Men efterhånden stoppede alt det pjat, og et almindeligt venskab kunne pludselig begynde at gro.
 
Mickel
Fra egen vinkel:
- Ja, jeg er tiltrukket af mange af mne venner. Selv efter jeg har fået en kæreste.

- Nej, jeg lærer ikke nogen at kende fordi jeg vil score dem. Det kan dog være en motivation til at lære folk bedre at kende at man nyder deres selskab på mere end en måde.

Omvendt tager det nemt overhånd, og nogen bliver såret. Eller man har pludselig flere venner end man har tid til at holde ved lige.
 
Lorem ipsuM
(Jeg svarer alligevel for jeg har flere venner der er mænd)
Ja! Også selvom der er tiltrækning og flirt. I starten kan det være lidt forvirrende, hvad der foregår, men jo længere man bliver i "vennezonen" jo mere tydeligt bliver det, at man bare skal være venner.
Og jeg har da venner jeg vikler fødderne sammen med, men det er nogen gange bare rigtig rart at blive holdt lidt om af en mand.
Og så har jeg også en ven, det er lidt forvirrende med, fordi vi gør det så tit...
Men så længe man ikke boller, så er man venner.
 
Laura
@Fennesz
Jeg er pigen i den situation der, mere eller mindre, som den eneste pige/kvinde i hele IT-afdelingen på mit arbejde (ca. 70 mennesker i hele afdelingen) som snart begynder på software engineering. Og for mig giver det super meget mening det du skriver. En af mine kolleger gav mig sådan en rigtig klam vibe, pointerede hele tiden at jeg er en pige, stillede underlige spørgsmål om min kæreste og lavede en dårlig joke om at jeg ikke havde fået jobbet hvis min chef havde vidst at jeg har en kæreste. Til sidst kaldte han mig 'søde' da han forklarede mig noget, hvor jeg så sagde at det shit stopper lige nu. Det var pisse ubehageligt det hele, jeg satte mig rigtig langt væk fra ham ligesom du beskrev og blev virkelig 'lukket'.

Nu er han så blevet "fritstillet"/fyret (af andre årsager) og jeg føler bare at jeg kan ånde igen nu hvor han ikke længere arbejder her. Jeg ved ikke om det giver mening det jeg skriver, sorry hvis jeg bare rambler. Men det er virkelig ubehageligt ikke at kunne tale om nørdede ting eller bare eksistere og være på arbejde/studie uden at en eller anden nar skal få det til at handle om mit køn. Så er det bare sååÅåÅåÅå rart når folk bare behandler én som alle de andre. Din medstuderende har, som kvindelig nørd, 100% garanteret været udsat for noget lignende, og så er man bare lidt på vagt over for mænd indtil man er sikker på at de ikke er ude på noget. Hun synes sikkert du er rigtig god at snakke med, og nu kan hun så ånde fordi hun ikke længere tænker at du måske er ude på noget.
 
z
Det kommer an på hvem du spørger. Hvis du spørger nede i mit jobcenter kan de absolut ikke være venner, for der kommer magt og ejerskab ind i det...
Men hvis du spørger på muks får du 10 stemmer der siger ja og 0 stemmer der siger nej haha

Det med at mænd ikke kan styre sig er noget ordenligt fucked sexistisk bullshit og det skal myntes på mænd der fortæller dem selv at det er naturligt ikke at kunne styre sig. Det er bare en eller anden begrænsning de sætter sig selv, det er noget de ikke kan. Og det er en stor, fed, billig løgn - en klam undskyldning. Så siger man de skal holde kæft og lade være med at fornærme dem selv på den måde.

Tror også lidt det er et testamente til tanken at det ikke rigtigt er blevet spurgt om herinde.
Find nogen bedre steder at lave venner.
 
http://niclasjensen.dk/
fennesz
@Laura

Hehe, det er OK, jeg kan se du skulle have afløb for noget. :)

Men det er lige nøjagtigt sådan jeg læste situationen. Og ja, der er nogen folk.... Jeg plejer ikke at blande mig i andres sager (De fleste kvinder er gode til at sige fra), men der var en rigtig ubehagelig situation for 1½ år siden med Nanna og Peter. Jeg elsker Peter, han er en super fin fyr... Men for helvede.

Peter er komplet clueless. Han mangler evnen til at læse folk, og så tror jeg han har læst noget af det der Red Pill nonsens online. Der var en pige, som han blev ved med at prøve at gøre sådan nogen ting med som du beskriver, men hun sendte nogen ret tydelige (For mig) "Stay the fuck away" signaler. Hun skubbede ham decideret væk, og det var bestemt ikke på en legende måde. Jeg kunne se decideret væmmelse i hendes kropssprog, og Peter var enten for dum til at forstå det eller for ligeglad.

Der hvor det virkeligt gik over gevind, var på et tidspunkt i baren hvor han havde sat sig ved siden af hende, og ligefrem begyndte at gribe hende på låret, og hun hadede det uden tvivl, det må have været tydelig for alle andre end ham. Jeg plejer som sagt at lade folk styre det selv, men jeg havde ret meget sympati for Nanna på det tidspunkt. Så jeg skyndte mig op til baren, tog 2 øl, og hoppede ned direkte mellem dem, og begyndte bare at snakke med Nanna om noget fuldstændig andet. Jeg kan være ret forceful når jeg vil, og kan nemt styre en samtale, så jeg fik afsporet Peter fuldstændig - og jeg fik gjort det på en måde så han også forstod hintet (Omsider).

Jeg ved at jeg læste situationen rigtigt, fordi hun trak mig senere til side, og takkede mig. Han gjorde heller ikke noget lignende igen, heldigvis. Men han var virkelig DEN type..... Han lavede også hele tiden jokes om, at dem med kærester var under tøflen (Uanset om de var det eller ej), og havde hele tiden en dum kommentar hvad kvinder angik. Nogengange snakkede han decideret om alfa-hanner. Skulle hele tiden hen til piger, og stå og være gusten i deres nærvær, og fyre spydige kommentarer af.

Desværre er der sådan nogen typer i IT. Han var fuldstændig normal overfor os andre. Men han blev bare den mest ulækre satan når der var kvinder i nærheden, eller hvis man talte om kvinder generelt.
 
Laura
@Fennesz
Ham Peter lyder som sådan en rigtig... type. Dem er der helt klart et par stykker af- stærkt at du fik ham rystet af hende. Og det er selvfølgelig ikke hende Nannas skyld, men jeg tror det er rigtig rigtig smart at lære ikke at være bange for at sige fra over for sådan nogle typer, men det er selvfølgelig ikke lige nemt for alle at sige "gider du dog ikke lade være med at rage mig på låret?".
 
Sommerfuglen Sonny
Jeg kan sagtens både være tiltrukket af og forelsket i nogen, uden nødvendigvis at prøve at score dem. Men det er jo bare mig, fordi jeg nemt får følelser for folk. Det er næsten mere undtagelsen end reglen hvis jeg ikke er vild med/tiltrukket af mine venner.

Men nej, det er ikke noget jeg normalvis gør noget ved. Foretrækker generelt at folk kommer på deres egne termer, frem for at prøve at score dem.
 
Spring til debat:
Seneste forumsvar
Debat Nyeste
Muks' Now Playing Machine!
Musik
z
12:45:18
citat fra den sang du høre...
Musik
Ba_a
03:38:17
besørge i det fri
Fri Snak
z
14:39:13
Den store Corona-tråd
Nyheder, politik og uddannelse
burq
04:46:29
Valg i 2020 - USA
Nyheder, politik og uddannelse
Lorem ipsuM
13:11:46
Hvilken fiktiv verden vil d...
Fri Snak
XXX
01:14:29
Jackbox på fredag
Computer og Internet
foamy
11:14:43
Skuespiller(inde) of the month
Film og TV
boat
21:17:14
Din musiker/band of the month
Musik
t
22:28:00
Øl i aften?
Fri Snak
Charioteer
18:54:32
Den fedeste musik video
Musik
t
00:35:56
Kan vi opfinde os ud af vor...
Filosofi, religion og videnskab
Ham-I-Ve...
19:38:59
Hvilken Youtube video kan A...
Computer og Internet
z
14:48:50
Et open source skattesystem
Nyheder, politik og uddannelse
necrophcodr
00:13:23
Hjælp til skilsmisseskøde?
Fri Snak
Styrmand K...
23:10:31